FAQs - Hjernebarnet

Q: Kan man få tabt arbejdsfortjeneste ud over træningstimerne?

Ja, det kan man godt. Vejledning nr. 6 til barnets lov siger direkte, at kommunen i sager, hvor forældrene er godkendt til at hjemmetræne deres barn, altid skal vurdere, om der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste ud over de timer, der hjemmetrænes. Kommunen skal altså ikke stoppe vurderingen ved træningstimerne, men se på hele den belastning og de opgaver, som barnets behov medfører. Det betyder, at der godt kan være ret til tabt arbejdsfortjeneste i timer, hvor der ikke foregår hjemmetræning, hvis barnets samlede situation gør det nødvendigt.

Q: Hvad gør jeg, hvis kommunen kræver, at mit barn skal være i skole eller SFO flere timer?

Du skal bede kommunen om at henvise til det konkrete lovgrundlag for kravet. Det må de som udgangspunkt ikke stille som en generel betingelse. Kommunen må nemlig ikke kræve , at et barn med handicap skal gå i skole eller SFO et bestemt antal timer, før de vil tage stilling til tabt arbejdsfortjeneste eller anden støtte. Der er ikke krav om, at et barn skal gå i SFO. Afgørelsen skal altid bero på en konkret og individuel vurdering af barnets og familiens behov. Hvis kommunen fastholder kravet, bør du bede om det skriftligt som en afgørelse med begrundelse og klagevejledning . Du kan også henvise til Hjernebarnets notat og ministeriets orienteringsskrivelse, som præciserer, at sådanne generelle timekrav er i strid med lovgivningen.

Q: Hvem træffer afgørelse om nedsat skoletid – skolen eller kommunen?

Det er skolelederen , der træffer afgørelse om nedsat skoletid for den enkelte elev, når der er tale om helbredsmæssige grunde og barnet får specialundervisning. Afgørelsen træffes på baggrund af en lægeerklæring og med forældrenes tilslutning. Kommunen kan ikke omgøre skolelederens afgørelse i den konkrete elevs sag. Kommunen skal derimod lægge den til grund, når den vurderer fx tabt arbejdsfortjeneste og anden støtte.

Q: Kommunen har ikke et egnet skoletilbud til mit barn. Hvad er mulighederne?

Kommunen har pligt til at sikre, at dit barn får et fyldestgørende og egnet undervisningstilbud . Det er i strid med lovgivningen, hvis et barn fritages for undervisning, alene fordi kommunen eller skolen ikke kan eller vil tilbyde et passende skoletilbud. Det betyder typisk, at kommunen må se på, om dit barn i stedet har brug for: mere støtte i den nuværende skole et andet undervisningstilbud, fx specialklasse eller specialskole forkortet skoledag af helbredsmæssige grunde sygeundervisning, hvis barnet ikke kan deltage på grund af sygdom. Kommunen skal samtidig lave en helhedsvurdering af barnets og familiens situation og kan ikke afvise støtte efter barnets lov med henvisning til, at skoleområdet først må finde en løsning.

Q: Kan man få ekstra tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolestart og indkøring?

Ja, det kan man godt i nogle tilfælde. Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste fra få timer om ugen til fuld tid, og også i en kortere periode, hvis barnets behov gør det nødvendigt. Ved skolestart og indkøring skal kommunen lave en konkret og individuel vurdering af barnets og familiens behov - ikke bare følge en fast regel. Det afgørende er derfor, om indkøringen reelt medfører et nødvendigt fravær fra arbejde, fx fordi barnet kun kan være i skole i begrænset omfang, har brug for ledsagelse, tæt opfølgning eller gradvis opstart. Kommunen må heller ikke kræve et bestemt antal skoletimer, før de vil tage stilling til tabt arbejdsfortjeneste.

Q: Kan mit barn blive skoleudsat – og hvor længe?

Det er kommunalbestyrelsen , der træffer afgørelse om skoleudsættelse. Det kan ske efter jeres anmodning, eller hvis kommunen vurderer, at barnet har brug for udsat skolestart på grund af sin udvikling. Hvis initiativet kommer fra kommunen, kræver det jeres samtykke. Skolestarten kan kun udsættes med ét år . Hvad kan man lægge vægt på i en ansøgning om skoleudsættelse? Det vigtigste er at beskrive, hvorfor barnet endnu ikke er klar til skolestart, og hvordan det hænger sammen med barnets udvikling. Det kan fx handle om modenhed, trivsel, belastning, funktionsniveau, kommunikation, regulering eller behov for mere tid i det nuværende miljø. Afgørelsen handler altså ikke om, hvad der er mest praktisk, men alene om barnets behov.

Q: Mit barn kan ikke gå i skole af hensyn til helbredet, fx på grund af overbelastning eller epilepsi. Hvad gør man så?

Hvis dit barn ikke kan klare en fuld skoledag af helbredsmæssige grunde, kan der være mulighed for forkortet skoledag og i nogle tilfælde sygeundervisning . Det er skolelederen , der træffer afgørelse om nedsat skoletid på baggrund af en lægeerklæring og med forældrenes tilslutning. Ved sygdom, også hvis den er kronisk eller tilbagevendende, har skolen pligt til at iværksætte sygeundervisning i det omfang, det er nødvendigt. Kommunen skal tage barnets faktiske undervisningsevne med i vurderingen af støtte og må ikke kræve, at barnet skal være i skole et bestemt antal timer.