Ja, det kan man godt i nogle tilfælde. Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste fra få timer om ugen til fuld tid, og også i en kortere periode, hvis barnets behov gør det nødvendigt. Ved skolestart og indkøring skal kommunen lave en konkret og individuel vurdering af barnets og familiens behov – ikke bare følge en fast regel.
Det afgørende er derfor, om indkøringen reelt medfører et nødvendigt fravær fra arbejde, fx fordi barnet kun kan være i skole i begrænset omfang, har brug for ledsagelse, tæt opfølgning eller gradvis opstart. Kommunen må heller ikke kræve et bestemt antal skoletimer, før de vil tage stilling til tabt arbejdsfortjeneste.