Træning af barn med cerebral parese

Alle børn kan udvikle sig med den rette træning

Hjemmetræning handler om at give børn med nedsat funktionsevne den nødvendige støtte, så de kan udvikle sig og trives bedst muligt.

Hjernebarnet ikon
Træning af barn med cerebral parese
Træning af barn med handicap

Et målrettet træningsforløb

Med hjemmetræning er det muligt for dig som forælder at tage aktiv del i dit barns udvikling og tilrettelægge træningen ud fra dit barns unikke behov.

Du får den nødvendige støtte og vejledning, så barnet kan opnå sit fulde potentiale.

Hvorfor hjemmetræne?

Med målrettet træning opnår mange børn milepæle, som aldrig har været en selvfølge

Hvis du er forælder til et barn med handicap eller særlige behov, har du sikkert også prøvet at få en svær besked fra lægen. Men du skal vide, at alle børn kan udvikle sig med den rette træning.

Læs de fantastiske historier fra vores hjemmetræningsfamilier. Gang på gang opnår børnene nye færdigheder og milepæle, som de har fået at vide, barnet aldrig ville opnå. Hjemmetræning er ikke et quick fix – det er hårdt arbejde og kræver en god portion tålmodighed og struktur.

Ifølge vores medlemsundersøgelse fra 2021 oplever familierne, at børnene udvikler sig både motorisk og kognitivt.

Fordele for barnet

Trivsel 90%
Fysisk udvikling 87%
Kognitiv udvikling 84%
Meningsfyldte aktiviteter for barn og forældre sammen 84%
Bedre kommunikation 80%
Sansemotorisk udvikling 77%
Fysiologisk udvikling 66%
Social udvikling 65%

Hjernebarnets medlemsundersøgelse 2021: Hvilke fordele oplever du ved hjemmetræning for henholdsvis barnet og for familien generelt?

En skilsmisserate mod alle odds

Hjernebarnets familier har en skilsmisserate på kun 7%

Hvorfor er den så lav? Fordi børnenes trivsel øges gennem hjemmetræningen, hvilket smitter af på resten af familien. Gennem hjemmetræningen mindskes magtesløsheden over at have et barn, der kræver mere end normalt.

Fordele for familien

Følelsen af ejerskab for sit barns udvikling 90%
Trivsel generelt 86%
Meningsfyldte aktiviteter for barn og forældre sammen 84%
Familielivet hænger bedre sammen 78%
Følelsen af ejerskab over sin families trivsel 72%

Hjernebarnets medlemsundersøgelse 2021: Hvilke fordele oplever du ved hjemmetræning for henholdsvis barnet og for familien generelt?

Træning af barn med Downs syndrom

Overvejelser før I starter med hjemmetræning

Som familie er der nogle vigtige overvejelser at gøre sig, før I starter med at hjemmetræne:

  • Hvilken træningsmetode passer til mit barn og vores familie?

  • Hvem skal varetage den daglige træning? Mor? Far? Eller begge på skift?

  • Vil vi træne fuldtid eller kombinere træning med et dagtilbud eller skole?

  • Er vi parate til at gøre vores hjem til vores arbejdsplads?

  • Hvordan ser vores økonomi ud?

Inden I vælger træningsmetode, kan det være rart at besøge en familie, som træner med den samme metode. Oplevelsen af et hjem og en træningssituation kan afklare mange tvivlsområder. Det er vigtigt at lytte til sin mavefornemmelse, ligesom det er vigtigt, at begge forældre er indstillet på, at barnet skal hjemmetrænes efter den pågældende metode.

Det kan virke overvældende at opleve, hvor mange timer børn og forældre træner. Det kan virke overvældende at integrere et træningsprogram i de daglige rutiner. Derfor er det vigtigt, at I ved, at vi alle sammen er startet langsomt op og gradvist har bygget træningsprogrammet op. I vil blive overrasket over, hvor let og naturligt det er at træne, når I først er kommet lidt i gang.

Hjernebarnet ikon hvid

Vi hjemmetræner, fordi vi ser effekten

I ordet træning ligger der en undertone af et fysisk program, men hjemmetræning favner bredt og skal mere forstås som et fast dagsprogram, der indeholder mange forskelligartede elementer tilpasset det enkelte barns behov. Sprog- og kognitivtræning er for manges vedkommende en stor del af hjemmetræning.

Det kan være hårdt at træne sit eget barn, men når man oplever succes og udvikling hos barnet giver det blod på tanden til at træne videre.

Familiers historier om, hvorfor de hjemmetræner

Gratis e-bog til medlemmer

Bliv medlem af Hjernebarnet

Bliv medlem af Hjernebarnet

Overvejer du at hjemmetræne? Så bliv medlem og få adgang til alle fordelene

  • Adgang til Hjernebarnets Forældrerådgivning, som kan støtte dig i juridiske spørgsmål samt hjælpe med at navigere i den komplekse lovgivning om hjemmetræning

  • Adgang til vores lukkede Chatforum på Facebook, hvor vi udveksler erfaringer med træning, samarbejde med kommunerne, ansøgninger, tilsyn og meget andet

  • Gratis e-bog om hjemmetræning

  • Aktiviteter for medlemmer

Hjernebarnet ikon
Gratis e-bog: Hjemmetræning af børn med hjerneskader

Nu har vi en dreng som er glad, trives og udvikler sig

Hjemmetræningen har for os gjort en kæmpe forskel. vi har fået et barn som trives og udvikler sig. De første 3,5 år havde vi en dreng som lukkede af for omverdenen. Det påvirkede hele familien at have et meget krævende barn som havde brug for hjælp til alt.

Nu har vi en dreng som er glad, trives og udvikler sig. Han er stadigvæk en svært handicappet dreng, som har brug for hjælp til næsten alt, men han er glad, tilpas og det gør en kæmpe forskel. Han kan vise os hvad han kan lide og ikke kan lide.

Christina, mor til Hjalte med en ukendt genfejl

Med hjemmetræningen har vi oplevet en konstant og imponerende udvikling

Vi har hjemmetrænet vores datter Sarah, som har Down syndrom i 5 år. Med hjemmetræningen har vi oplevet en konstant og imponerende udvikling, som langt overgår hvad vi blev stillet i udsigt af læger og andre fagpersoner efter hendes fødsel. Hun er aktiv, motorisk stærk, samt imponerende velkoordineret og hurtig for et barn med lav muskeltonus. 
Som forældre er vi slet ikke i tvivl om, at vores datters meget positive udvikling og trivsel i høj grad kan tilskrives hjemmetræningsindsatsen.
Kris & Anne Kristensen - Forældre til Sarah på seks år med Down Syndrom

Hvis vi ikke kunne hjemmetræne, ved jeg ikke hvor vi ville være den dag i dag

Hjemmetræning har gjort at vores barn gik fra mistrivsel til trivsel, samt fra ingen udvikling til nu i positiv udvikling. Hjemmetræning har gjort ALT for os som familie.

Hvis vi ikke kunne hjemmetræne, ved jeg ikke hvor vi ville være den dag i dag. Vi har det alle sammen så godt nu, har fået bearbejdet traumer samt sorger, og vi er blevet endnu stærkere sammen.

Helena Haslund Jensen, mor til Xander 5 år med hjerneforandringer, CVI, psykomotorisk retardering mm.

Hjemmetræningen har reddet hende og vores familie

Hjemmetræning har gjort at min datter gik fra anfald hver uge, til nu en gang om måneden MAKS! Hun var SÅ stresset, så vi hev hende hjem.
Tak til vores to udbyder’ Akrobat & COMUNIK – men det kunne ikke have været muligt uden Hjernebarnet.
Marie Broberg, Mor til Laura med Tatton Brown Rahman syndrome, epilepsi, mental retardering og autisme

Lægerne sagde at min 2-årige datter aldrig kom til at gå igen

Nu er hun 8 år og går uden hjælpemidler, ligesom hun kan hoppe, løbe og går til dans på vilkår med raske børn. Det hele takket være Hjernebarnet og hjemmetræning.

Dorthe Michella Skov Rasmussen, mor til Luna som har leukodystrophy/Cerebral parese

Det har været den bedste beslutning, vi har taget for Kalle

Vi har officielt hjemmetrænet siden april 2024 det har været den bedste beslutning vi har taget for Kalle. Vi forsøgte i lang tid at kører Kalle ind i en dejlig specialinstitution, men han trives bare ikke i det. Efter vi er begyndt at hjemmetræne er der kommet ro på. Kalle kan nu bruge sin energi på at udvikle sig og vi ser stille og roligt en flot udvikling hos ham.

Vi er utrolig glade og taknemmelige for foreningen Hjernebarnet der har hjulpet os meget ift. at få hjemmetræningen sat igang.
Tinna og Andreas Rosenvinge Møss. Forældre til Kalle med forandringer i hjernen, XQ28 duplikations syndrom samt deletion på kromosom 12 (12p13.33)

Hjemmetræningen er en livredder

Min søn har svære adfærdsvanskeligheder (og fysisk handicap). Uden hjemmetræningen havde jeg aldrig vidst, hvordan jeg skulle gribe den virkelighed vi står i, an.
Jeg gik fra at have et barn med konstante nedsmeltninger, til at have to børn som kan lege sammen, og have et søskendeforhold til gunst for begge børn!
Hjemmetræningen er det som gør, at jeg som mor kan magte den svære livssituation vi er havnet i.
Ida Lyngvig, mor til Palle som har ctnnb1 syndrom

Han havde aldrig nået så langt uden hjemmetræning

Sigurd er født 9 uger for tidligt og får NEC, meningitis med e.coli, et infarkt i hjernen som resulterer i en stor hjerneskade. Da han var 4 år var han meget bagud både motorisk, sprogligt og rigtig meget i forståelsen.

Vi hjemmetrænede intensivt i to år. Han er i dag 12 år og klarer sig godt. Han er normaltfungerede, både fagligt og socialt. Han havde aldrig nået så langt uden hjemmetræning, og effekten mærkede vi allerede efter et par ugers træning. Det er det ultimativt hårdeste jeg har prøvet, men det allerbedste jeg kunne gøre for Sigurd.

Susanne, mor til Sigurd med en hjerneskade