Ja, kommunen skal godt vurdere omfanget af hjemmetræningen, når barnet samtidig modtager undervisning, men de må ikke fastsætte det vilkårligt eller efter en standardmodel. Vurderingen skal altid være konkret og individuel og tage udgangspunkt i barnets faktiske behov for træning i kombination med undervisning.
Hvis kommunen vil ændre væsentligt i den godkendte hjemmetræning, fx i timeantal eller omfang, skal de træffe en ny afgørelse og sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen skal desuden i videst muligt omfang genbruge de oplysninger, de allerede har i sagen.