Træningsmetoder
Når du hjemmetræner dit barn, kan du frit vælge en metodeudbyder til at vejlede dig. Metoden skal give mening i forhold til barnets behov, og du kan kombinere flere træningsmetoder.
Ordet hjemmetræning dækker over en bred vifte af forskellige træningsmetoder
Som ny hjemmetræningsfamilie er det vigtigt, at man gør op med sig selv, hvilken træningsmetode der passer til barnets og familiens behov og ønsker.
Hjemmetræningsfamilier er lige så forskellige som alle andre familier. Der er mange muligheder for at tilrettelægge træningen, så den passer bedst muligt ind i jeres familieliv.
Hjernebarnets medlemmer træner bl.a. med:
Fysio- og ergoterapeutisk
Terapeutisk træning, der fokuserer på at forbedre grov- og finmotorik, balance og daglige funktioner gennem målrettede øvelser.
ABA
En adfærdsbaseret metode, der fokuserer på at lære nye færdigheder og reducere problemadfærd gennem positiv forstærkning. Ofte brugt til børn med autisme.
Autisme
Fokus på at forbedre kommunikation, social interaktion og adfærd hos børn med autismespektrumforstyrrelser.
Neurologisk
Metoder, der sigter mod at stimulere hjernens funktioner og fremme neuroplasticitet, ofte gennem sensorisk, motorisk og kognitiv træning.
Feuerstein
En kognitiv træningsmetode, der styrker tænkning, problemløsning og læring gennem strukturerede øvelser og interaktion, især brugt til børn med indlæringsvanskeligheder.
Musikterapi
Brug af musik til at forbedre motorik, kognitive færdigheder og følelsesmæssig udvikling. Musikken hjælper med at skabe forbindelser i hjernen.
ABR: Avanceret Biomekanisk Rehabilitering
En metode, der fokuserer på at styrke svage strukturer i kroppen ved hjælp af blide tryk og specifik træning, ofte brugt til børn med cerebral parese.
ABM og Feldenkreis
Forbedring af kropsbevidsthed og bevægelighed gennem blide bevægelser, der stimulerer hjernen og fremmer neuroplasticitet.
Sprog og kommunikation
Der kan også vælges en træningsmetode, som ikke fremgår af denne liste, så længe metoden er målrettet barnets behov og udfordringer.
Der kommer løbende nye metodeudbydere efterhånden som nye metoder og forskning vinder frem.
Sponsor af Hjernebarnet
Hvilken udbyder skal du vælge?
Vi anbefaler, at du læser om de forskellige metoder og tager kontakt til dem, du overvejer. Udbyderne har hver deres tilgang og metoder, så vi ved, at valget ikke er nemt. I skal vælge den rette metode til jeres barn, som støtter barnets udviklingsbehov bedst muligt.
Du kan få hjælp af andre forældre som hjemmetræner, hvis du melder dig ind i Hjernebarnet
I vores Facebookgruppe har du over 400 erfarne forældre, som altid er gode til at byde ind med råd og vejledning.
Det er også okay at skifte udbyder senere, hvis matchet ikke er helt rigtigt alligevel.
Kombiner flere metoder
Du har mulighed for at vælge flere metoder, hvis det er gavnligt for dit barns udvikling. Mange starter ud med én til to udbydere og bygger på, hvis der er behov.