Det afhænger af, hvornår betingelserne faktisk er opfyldt.

Hvis du allerede fra ansøgningstidspunktet er begyndt at hjemmetræne, har reduceret din arbejdstid og derfor kan dokumentere et reelt løntab, kan du argumentere for, at tabt arbejdsfortjeneste skal gælde fra ansøgningstidspunktet.
Men hvis du først starter hjemmetræningen, når kommunen har godkendt ordningen, vil tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt først kunne gælde fra godkendelsen. Det afgørende er altså ikke kun, hvornår du søgte, men hvornår den godkendte hjemmetræning faktisk medførte et dokumenteret indtægtstab. 

Eksempel 1:

En mor søger om hjemmetræning den 1. marts. Hun starter straks op, betaler selv for udbyder og går ned i arbejdstid, så hun allerede fra marts kan dokumentere et løntab. Her vil hun kunne argumentere for, at tabt arbejdsfortjeneste skal regnes fra ansøgningstidspunktet, fordi indtægtstabet allerede er opstået i forbindelse med hjemmetræningen.

Eksempel 2:

En far søger om hjemmetræning den 1. marts, men venter med at starte, til kommunen godkender ordningen den 15. juni. Han har derfor ikke haft noget dokumenteret løntab før godkendelsen. I den situation vil tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt først kunne løbe fra godkendelsen.

Kort sagt:

Har du et dokumenteret løntab allerede fra ansøgningen, er det et argument for virkning fra ansøgningstidspunktet. Venter du med at starte hjemmetræningen, til ordningen er godkendt, vil virkningstidspunktet typisk være fra godkendelsen.