For at hjemmetræne, skal du træne efter en dokumenterbar metode. Det betyder, at du kan dokumentere, at dit barn udvikler sig med den valgte metode. Du har selvfølgelig stor indflydelse på dit barns hjemmetræningsprogram, da du i samarbejde med den valgte metodeudbyder skal udarbejde målene for hjemmetræning.

Du må gerne hjemmetræne efter flere hjemmetræningsmetoder, så på den måde kan du sammensætte et træningsprogram af flere forskellige metoder.

Din metodeudbyder spiller en central rolle i hjemmetræning ved at supervisere, evaluere og tilpasse træningsprogrammet ud fra deres faglighed.