Til studerende

Bacheloropgaver, videnskabelige undersøgelser mm.

De familier der hjemmetræner er rigtig glade for, at der fra studerendes side er interesse for hjemmetræningen.

Vi har oplevet en stigning i henvendelser fra studerende, der ønsker at lave forskellige undersøgelser i forbindelse med fx bachelor projekter mm. Det er vores oplevelse, at både de studerende og familierne det bliver brugt i undersøgelserne, får rigtig meget ud af samarbejdet.

Skulle du have lyst til at undersøge elementer af hjemmetræningen eller de ting der relaterer sig dertil, kan du kontakte bestyrelsen.

Du vil blive bedt om at sende en ansøgning, hvori du/din gruppe redegør for jeres undersøgelse og hvad i gerne vil bruge os familier til. Ansøgningen vil efterfølgende blive lagt ud på Hjernebarnets interne chat, så de familier der ønsker at deltage, kan henvende sig til dig/jer.
Såfremt du ønsker yderligere viden om hjemmetræning, kan du her på siden, læse meget mere om de forskellige metoder og finde links til de forskellige hjemmetrænings udbyderes hjemmesider.

En anden mulighed du har, er, at tage ud og besøge en familie der hjemmetræner. Det kan være, at du overvejer, om du skal blive hjælper, at du vil skrive bachelor projekt om hjemmetræning, eller at du bare er interesseret i hjemmetræning.

Hvis du gerne vil besøge en familie kan du kontakte bestyrelsen, der så hjælper dig med at finde en familie, i dit nærområde, som du kan besøge.

Et besøg hos en familie giver dig langt større indsigt i hvad det vil sige at hjemmetræne end det du kan læse dig til. Når du besøger en familie, har du mulighed for selv at se træningen og stille de spørgsmål du måtte have.

JOB MED HJEMMETRÆNING

Mange familier der hjemmetræner bruger hjælpere i et eller andet omfang.

Hjælperne deltager i træningen af barnet, fremstilling af træningsredskaber mm.

Da hjælperjobbet ofte er timelønnet og på deltid, er der mange studerende der fungerer som hjælpere. Ud over at jobbet som træningshjælper kan være udviklende på det personlige plan, så finder mange studerende, at de også får rigtig meget fagligt ud af at være hjælper.

Træningsprogrammerne indeholder ofte elementer baseret på den seneste nye viden og forskning inden for neurologi, fysiologi, psykologi, pædagogik, kost og ernæring mm.

Man skal dog som studerende være opmærksom på, at nogle af træningsmetoderne opfattes som alternative, da de stadig er ret nye i Danmark.

Som træningshjælper er det rigtig vigtigt, at forholde sig til hvilken familie man ansøger hos, samt hvilket barn man skal være hjælper for.

Alle børnene er forskellige og har forskellige behov. Det er rigtig vigtigt, både for barnet og dets udvikling, at det er den rigtige hjælper der bliver ansat.

En træningshjælper skal også kunne håndtere, at være ansat i et privat hjem og respektere de regler og normer der glæder i hjemmet.

Lige som at børnene er forskellige, er familierne det også. Et godt samarbejde afhænger af, om hjælperen er i stand til at indgå i den pågældende familie og opretholde en stabil og positiv arbejdsindsats.

Sidst men vigtigst, så er hjælperjobbet i høj grad et job der kræver stor kærlighed til børn og ofte også stor tålmodighed.

Hvis du skulle have lyst til at blive træningshjælper kan du ofte finde job opslag på Bruger-Hjælper formidlingen og i din lokale ugeavis.

Auktion

Du har mulighed for at byde på en række vidt forskellige produkter, gavekort, oplevelser og billetter. Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til foreningens arbejde for de hjerneskadede børn og deres familier.

odendo