Kaspers historie - fortsættelse anno 2013

RTEmagicC Kasper2013Vi startede hjemmetræningen ved Family Hope Center maj 2009. Kaspers udvikling har været langsom men fremadgående.

Kognitivt er han ca. alderssvarende med en 2½-3 årig. Kasper siger nu 30 enkelte ord og har omkring 21 tegn til tale fagter. Vi anvender ipad som kommunikation og boardmaker.

Vi har i rigtig lang tid kæmpet for at lære Kasper at klæde sig selv på. Især blusen er et af hans store hængepartier, som vi pt stadig kæmper en kamp med. Bukser og strømper gør han helt uden hjælp - dog ligger jeg det lige frem.

Efter at have trænet intensivt FHC i 3 år, savnede jeg lidt mere basisfærdigheder, som Kasper ikke af sig selv får tilegnet, og derfor har vi søgt om, og fået bevilget sideløbende med FHC, et træningsprogram ved et dansk hjemmetræningskoncept som hedder Akrobat.

Der har vi bla. trænet færdigheder som at skære egen mad ud - pt frugt og grønt, og cykle (det har Kasper aldrig formået at gøre selvstændigt på den cykel han havde).

Begge dele mestrer Kasper omend ikke perfekt endnu. Han har fået en ny cykel og allerede dagen efter, havde han lært hvordan man sætter den i gang ved egen hjælp. Han har dog stadig meget svært ved bakkede områder, da han er meget hypoton.

Han er også stadig meget sanseforstyrret og får bla. hjælp til lidt ro ved at anvende en kædevest. Den er ikke et super mirakelmiddel, men den giver ham tilpas tyngde til, at han lige kan samle sig lidt mere, om en given opgave og fuldføre den, uden at gå helt i selvsving.

Far hjemmeunderviser stadig Kasper, og den mand der fører tilsyn med undervisningen, synes det er sådan et fantastisk stykke arbejde vi gør, og sidst han var her, sagde han, at han var sikker på, at det vi gjorde, var langt bedre end det skoletilbud de kunne tilbyde.

Kaspers største udvikling er nok at han nu læser på 1 klasses niveau. Det overraskede os og ikke mindst FHC. da vi faktisk ikke har haft det på vores intelligensprogram de sidste 2 år, da vi i stedet fokuserede på andre problematikker.

Dog har jeg stædigt holdt fast i den del af programmet, bare ikke så intensivt, som hvis det havde været en del af programmet og det har åbenbart båret frugt.

Vi synes stadig hjemmetræning er vejen frem for Kasper og selvom hans udvikling er langsom, er vi stadig overbevist om, at hans udvikling har langt bedre forudsætninger ved hjemmetræning, end i det offentlige tilbud.


Auktion

Du har mulighed for at byde på en række vidt forskellige produkter, gavekort, oplevelser og billetter. Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til foreningens arbejde for de hjerneskadede børn og deres familier.

odendo