Annas historie

ANNAS HÅRDE START PÅ LIVET

Anna i kuvoeseAnna kom til verden d. 19. april 2006 på Odense universitetshospital. Dog kom det meget bag på os, at hun valgte at komme 7 uger for tidligt. D. 19. april begyndte jeg om morgenen at bløde, sikkert ikke meget, men for mig var det voldsomt og vi blev selvfølgelig bange. Vi kom med ambulance til OUH i Odense. En ganske forfærdelig oplevelse jeg aldrig vil glemme. Ved ankomst blev jeg gjort klar til kejsersnit mm. men de valgte at sætte fødslen igang på normal vis, da hjertelyden var fin. Knap 10 timer senere selvfølgelig med hårde veer, klaret med lidt akupunktur kom Anna til verden.

Det var en stor oplevelse for Thomas og jeg. Anna blev målt, vejet mm. og Thomas bar Anna ind på neoental afdelingen, hvor vi skulle tilbringe den første måned af Annas liv. Anna kom i kuvøse og fik en enkelt gang C-pap, men der gik ikke mange dage før Anna var klar til varmevuggen og jeg blev samtidig indlagt på afdelingen sammen med Anna. Efter ca. 14 dage, begyndte Anna, at kunne spise ved mig og dagene gik med at veje Anna, spise og skifte ble. Lad mig fortælle, at det var en "frygtelig" tid på afdelingen, at skulle bo med 2-3 andre mødre i en måned, hvor hormonerne kørte rundt i kroppen, men at jeg skulle møde en ven for livet, var dejligt og den dag vi kunne tage Anna med hjem den 20 maj 2006 var en fantastisk dag.

SOMMEREN 2006

Tiden gik, og Anna var en glad lille pige, så det var ren lykke, dog udviklede Anna sig ikke, som de andre i mødregruppen, dog pludrede hun som et vandfald og spiste som en bjørn, så umiddelbart var der ikke noget, at sætte en finger på. "Og så var hun jo også for tidlig født, skulle vi huske på". Da Anna rundede de 5 mdr. begyndte hun at skele, "det var meget normalt, det går væk igen", lød svaret. Ved sundhedsplejersken samt hos lægen, var der ingen bekymrede miner mht. Annas motoriske kunnen, "giv hende tid, hun er jo for tidlig født". Dog mente sundhedsplejersken, at en fysioterapeut skulle kigge på Anna, da det var et fast tilbud til alle for tidligt fødte børn. Der blev lavet gymnastik og fysioterapi, en gang hver 14 dag, men stadig var Anna bare en langsom starter pga. for tidlig fødsel. Nå ja, tænkte vi, de ved hvad de snakker om, vi ventede og så tiden an. Dog kunne Anna hverken sidde, rulle ligge på maven osv. og i dag kan jeg banke mig selv oven i hovedet, hvorfor vi ikke gjorde noget, noget før, men igen" Anna er jo også for tidlig født"

FORÅR 2007

Anna1Men dommen kom den 16. februar 2007, Anna var 10 mdr. gammel. Vi kom glade ind til børnelægen, jeg ved ikke hvad vi havde regnet med, men at blive "sparket" i maven var den følelse jeg havde, da han efter 5 min. sagde, at Anna var spastiker (cerebral parese), og alt hvad der kom derefter af ord ud af munden på manden, erindrer jeg ikke. Alt blev sort,

Thomas formåede dog, at spørge hvorfor, hvordan og hvorledes. Det kom som et chok, for vi regnede med at blive sendt hjem med strofen "hun er jo bare for tidlig født så det kommer med tiden". Men nej.

Vi gik lidt rundt om os selv og mente, at han måtte have set forkert. Nu kunne vi jo godt se, at Anna på 10 mdr. intet kunne motorisk, var knyttet i hænderne og havde stramme arme og ben.

Samme aften begyndte Thomas, at søge på internettet og kom op med en stak papirer. Det var blandt andet historien om Thit, en fantastisk pige der også var spastisk, som har kæmpet sig rask efter "Doman metoden". Det var en bevægende beretning, og fra det sekund af, var der intet andet end at få lille Anna på dette "Doman program". Vi vidste udmærket at hjælpen fra det offentlige system var lig 0. Efter et ½ år med fys. en gang om ugen og intet resultat overhovedet, og stort set ingen ressourcer i kommunen til hjerneskadede børn. Beslutningen var taget. - jeg gik stadig på barsel indtil maj, så der var ingen tid at spilde. Efter samtale med Larz fra foreningen Hjerneaktiv, som hjalp os i gang, tog vi det næste fly til Philadelphia i april 2007. Det var en fantastisk oplevelse, og igen meget bevægende for mig, endelig fik vi hjælp til at hjælpe vores lille Anna.

Så startede "kampen" med kommunen. Jeg fik hurtigt et ½ års tabt arbejdsfortjeneste, da man skulle udrede vores Anna i specialrådgivningen. Anna blev tilset af psykologer, fysser, ergoer, talepædagoger og specialpædagoger. Puha.- Tiden gik og ja, Anna var frygtelig langt bagefter og de anbefalede en plads til Anna på institution. - Alt imens vi andre brugte tiden på noget "fornuftigt" nemlig Annas "Doman program". Vi takkede pænt nej tak til denne institution, efter en undersøgelses periode fra feb. til august. På dette halve år formåede Anna bare efter en mdr. på "Doman" at begynde at krybe og fra at intet at kunne, til nu at bevæge sig. Det var fantastisk…

ANNA STARTER MED AT TRÆNE

anna kryberVi begyndte Annas fulde program i Maj, for mht. patterning (krydsmønsterbevægelser) skulle Anna være 13 mdr. Det tog lidt tid med tilvænning, men vi kom så småt op på et par minutter ca. 5 gange om dagen. Derudover skulle Anna lave en masse balanceøvelser, som hun syntes var skønt. Slisken som Anna skulle "krybe" ned af, var for det meste også et hit, ca. 20 gange om dagen gled Anna ned af slisken.

Slisken skulle være med til, at fortælle Annas hjerne, at hver gang hun løftede sin arm eller sit ben, ville hun automatisk rutsje ned og dermed komme fremad. Anna fik også et læseprogram, ord der var skrevet med store røde bogstaver, som hun nemt kunne se. Det skulle hjælpe hende med at koncentrere sig, og samtidig få fyldt "brændstof" på hjernen. Det er lige noget for Anna. I det hele taget, så er Anna noget af en læsehest.

Samtidig har vi søgt om støtte ved kommunen, men dette trækker ud. Så udover mormor, kommer der et par gange i ugen frivillige hjælpere, for at hjælpe med Annas træning. Den første måned er gået, og Anna er kommet rigtig godt i gang, Anna krøb for første gang på fladt gulv, blot efter en måned med patterning og sliske. Det er fantastisk.

Annas hænder og arme var før vi startede på programmet meget spændte og sammenlukkede, men allerede nu, kan Anna strække sine arme op over hovedet. Holder sin kop og klapper kage. Anna er begyndt rigtig at blive sin egen, og det gælder både hendes altid glade smil, samt hendes temperament.

SOMMEREN 2007

Anna er begyndt at rulle over sin venstre skulder, højre side lader vente på sig, men det er dejligt for Anna, så hun har lidt mere bevægelsesfrihed, altså fra mave til ryg.

Anna har fået sit første ord, som er; hej, hej og det bliver brugt i alle sammenhænge, og nu er ja tak også kommet med. Det er dejligt at kunne kommunikere lidt bedre med hende.

Anna har altid haft en god appetit, og nu er hun også blevet rigtig god til at spise selv, selvfølgelig med hænderne, men også med gaffel, hvis mor hjælper lidt til.

Anna er bare blevet god til at ligge på maven og er vist så småt ved at bryde koden, hun kryber nu dagligt ca. 10-20 meter. Det nye hit er at vinke, og det er hun bare god til. Anna har også opdaget hvad legetøjet kan bruges til, der er en hel ny verden for hende. Anna har en lille vogn med klodser, hvor hun ihærdigt tager klodserne op fra, det er hårdt arbejde.

Anna bruger nu rigtig meget krudt på, at bevæge sig rundt i huset, og det gør også, at hun bruger en masse energi, så det nye ord er mam, mam. Hun har smidt alt sit baby fedt, og ligner nu ikke længere en baby, men er blevet en rigtig stor pige. Doman programmet siger, at mad er altafgørende for at træningen skal køre optimalt, og at Annas hjerne får alt det brændstof, den har brug for. Så derfor står den på masser af kød, grøntsager, gode fedtstoffer og frugt og det skal selvfølgelig være økologisk. Og Anna elsker heldigvis alt hvad der bliver serveret. Vi undgår "købemad", salt, sukker, mælkeprodukter og gluten. Så Anna er den sundeste her i huset!

EFTERÅR 2007

Annas første besøg på Doman instituttet samt første evalueringen. På det tactile område var der problemer med Annas ben, dem kunne hun knapt nok mærke, og Annas fødder samt øre og hoved var hypersensitive, så det var noget af et program vi skulle i gang med. Børstning, kold/varm, lyde mm. Anna blev også testet i læsning og Anna kunne både forstå og læse de kort vi viste hende. Det var stort at se, for vi viste jo ikke helt om det nu kunne passe, men det gjorde det, det var fedt. Så nu skulle vi bare hjem, og læse flere ord samt sætninger, og senere hen mors hjemmelavede bøger. Det var noget af et program, men ok, vi var jo allerede godt igang. Det mest spændende var at høre om Annas udvikling på udviklingsprofilen. Annas havde sammenlagt udviklet sig med ca. 214 % i forhold til et raskt barn, men Anna har jo stadig en masse at indhente.

SOMMEREN 2008

Anna laver abrVi er begyndt at lave ABR-massage på Anna, og forventer os meget af denne massage og hvad den kan gøre for Anna. ABR-massage er en meget blid massage som laves gennem håndklæder og bolde.

I forholdt il Doman-programmet havde vi håbet at Annas følesans i benene var ok, men desværre... Vi tager et halvt år mere med massage og børstning, hvorefter vi håber hun kan opnå den nødvendige sejr.

Hørelsen var blevet en anelse bedre, men Annas "startle" refleks var stadig ikke som den skulle være. Når vi andre hører en høj lyd, og får et chok, blinker vi automatisk én gang, men Anna blinker mange gange, hvilket viser at hun ikke er kommet af med "startle" refleksen. Men det nye lydprogram, som før bestod af ti nye lyde om dagen er blevet udskiftet med "ørepropper", som selekterer lydene fra hinanden.

Krybe skal vi stadig fortsætte med i stor stil. En ny spændende ting vi fik var "Medullareflex" programmet, som består i at Anna skal rulle ned ad en rampe beklædt med madras 600 gange om dagen. Det lyder af meget, men det er faktisk hurtigt overstået. Det skal stimulere Annas balance og syn. Anna syn er også væsentligt forbedret, hun kan nu læse ca. 2 cm. skrift. Det er dejligt at se, at alt den læsen og kryben har givet pote.

Anna skal udover, at læse ord og bøger starte på matematik. Det lyder måske lidt vildt... To år og så lære matematik....

Men vi starter selvfølgelig fra bunden. og visualiserer tallene for Anna ved hjælp af prikker. Denne træning skal føre til en forbedring af synet og stimulere hjernen.

Det er altid dejligt med ændringer i programmet, så der sker lidt fornyelse af hverdagen. Vi vender altid tilbage fra USA med masser af nye input og motivation.

FORÅR 2009

Anna kravler 01ABR assesment hos Diane i Skandeborg, hvor Leonid Blym (opfinder af ABR metoden) skal evaluere Anna, og han er selvfølgelig imponeret over Anna's struktur. Anna's nakke/hals er vokset helt enormt på dette år og er "næsten" perfekt.

Anna's fald reflekser er også meget forbedret samt nedsat spasticitet i overkroppen, da Anna's krop er langsomt ved at blive "genopbygget". Stadig mangler Anna's ben og underkrop, men Leonid lover, at det nok skal komme.

EFTERÅR 2009

Vi har valgt at skifte fra Doman til Family Hope Center, der også laver programmer til hjerneskadede børn, fordelen ved dem er at de to gange om året kommer til Danmark. Vi er glade for at være skiftet, og har fået et fantastisk program til Anna. Anna begynder allerede at kravle kort tid efter opstart, hun udvikler sig utroligt i denne periode både motorisk, sensorisk og socialt mm.

FORÅR 2009

Vi er glade for både at træne FHC samtidig med ABR. Det har bestemt været årsagen til at Annas krops struktur, som før var meget stiv, spændt og skæv, nu er blød, bøjelig og spasticiteten især i overkrop er aftaget. FHC ´s nye program til Anna udfordrer stadig Anna og især intellektuelt, hvor Anna ligger på 1. klasses niveau, knap 4 år gammel!

EFTERÅR 2010

Anna er begyndt at være mere åben når hun bl.a. er i legestue, hun synger på livet løs, snakker med de andre, og indgår i leg. Et stort fremskridt for Anna, da hun ellers har levet med hypersensivitet og dermed haft svært ved at tåle høje lyde samt larm. Annas duftprogram lavet af FHC har været et helt fantastisk program, der har "åbnet" hende op, udviklet hende personligt, intellektuel og følelsesmæssigt, osv. det virker!

FORÅR 2011

Anna med venindeJa. Nu har Anna trænet i knap 4 år og vi ser frem til endnu et par års træning inden Anna skal begynde i skole. Annas største ønske som hun selv siger, "Jeg vil gerne lære at gå uden min Walker, mor" (gåtræner) . Det vil jeg altid støtte Anna i, og håber da også at om et års tid, at Anna kan komme op og begynde gå- træningen. Anna elsker hendes nye program, som nu består af, kravle, krybe, hydroterapi (som er et stort hit!), intellektuelt program, duftprogram, og meget mere. Det er skønt, at kunne følge hendes daglige udvikling, og vi ville ikke bytte med noget andet.


Auktion

Du har mulighed for at byde på en række vidt forskellige produkter, gavekort, oplevelser og billetter. Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til foreningens arbejde for de hjerneskadede børn og deres familier.

odendo