Family Hope Center
HISTORIK
FHC er grundlagt af Matthew og Carol Newell, som er uddannet indenfor fysioterapi, sygepleje, idræt og pædagogik. De har begge været i lære hos IAHP igennem 20 år og har opnået stor erfaring med neurologisk udvikling af børn med hjerneskader.FHC konsulterer i Svendborg, Danmark to gange om året samt i Philadelfia. Nye familier kan blive skrevet op på en venteliste til at se FHC i Svendborg. FHC konsulterer ligeledes i Philadelphia, hvor det er hurtigere at komme til som ny familie.
FHC og IAHP har mange fælles træk, men adskiller sig også fra hinanden på flere punkter. Den bedste måde at finde ud af hvilket institut, som bedst kan supervisere jeres familie er at tage direkte kontakt til dem og eller snakke med andre familier, som har erfaringer fra hhv. FHC eller IAHP.
HVAD GÅR FHC-METODEN UD PÅ?
Vi har indtil videre især set flotte resultater i forhold til forbedring af børnenes sundhedstilstand, intellektuelle formåen og sociale færdigheder, mens forbedringer i mobilitet og tale primært lever op til forældrenes forventninger, når der er tale om børn med mindre svære handicap. FHC har især flotte resultater med børn med Down’s Syndrom, autisme, ADHD/DAMP, blindhed, døvhed, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder. Filosofien bag de to amerikanske metoder, IAHP-metoden og FHC-metoden, er at optræne de raske områder i hjernen til at overtage de funktioner, den skadede del af hjernen ikke kan klare. De funktioner, der optrænes, er eksempelvis at krybe, kravle, stå, gå, løbe, tale, læse, samt at fungere normalt socialt. En hjerne består af mange millioner hjerneceller. Forskere verden over har påvist, at man kun udnytter en forsvindende lille del af disse hjerneceller. Der er således masser af uudnyttede hjerneceller at få aktiveret. Den målrettede optræning efter FHC-metoden, foregår efter et individuelt program, som er skræddersyet til det enkelte hjerneskadede barn.Dit barns funktionsniveau (hvilke færdigheder dit barn har) bliver evalueret grundigt igennem et to dages forløb. Herefter tilrettelægger et team af fagpersoner et træningsprogram målrettet dit barn.
Eksempel på delelement i et træningsprogram: Hvis dit barn har normal pupilreaktion, men ikke har synskompetencer, udover, at barnet kan se lys og mørke, vil synstræningen typisk komme til at bestå af intensiv stimulering af barnets evne til at se lys og mørke samt af barnets evne til at se sort/hvide figurer, idet de sort/hvide figurer er én sværhedsgrad over evnen til at se lys/mørke. På samme måde tilrettelægges barnets øvrige delprogrammer, herunder motorik, fysiologi, intellektuelle og sociale delprogrammer. Dit barns træningsprogram bliver løbende evalueret efter behov og fast 2 gange årligt. Det er din familie som vurderer hvor meget I vil træne. Nogle vælger kun at træne i hverdagen, andre træner også i weekenden. Træner I efter FHC-metoden, har familien mulighed for at kombinere hjemmetræningsprogrammet med en deltidsplads i børnehave mv. For at opnå resultater er det vigigt at I arbejder struktureret og målrettet med træningen. Hjernen reagerer og udvikler sig bedst ved intens, målrettet og hyppig stimulation.
HVORDAN?
Forældre oplæres i teknikker, der skal kunne bruges forsvarligt i det hjemlige miljø. Dette forudsætter et system med undervisning, supervision, kvalitetskontrol og en kontinuerlig uddannelse af forældrene.Først skal forældrene på et grundlæggende to-dags kursus "what to do about your braininjured child" og herefter konsulterer familien FHC to gange årligt enten i Svendborg eller Philadelfia.
Fire gange årligt afleveres en uddybende rapport omhandlende barnets træning, progression, helbred samt en beskrivelse af hvordan familien trives med hjemmetræning. I tillæg til rapporten optages barnets træning på video. Alt dette giver FHC feed-back på. Derudover kan familierne altid komme i telefonisk kontakt eller skrive med FHC om evt. spørgsmål.
PRINCIPPER I TRÆNINGEN
Der findes 4 overordnede elementer i IAHP- og FHC-metoden, som alle i en eller anden grad indgår i børnenes optræningsprogrammer, alt afhængig af hvilke problemer, barnet har, nemlig motorik, sociale kompetencer, intellekt og fysiologi.Motorik
For at lære barnet "output", såsom at kunne krybe, kravle, løbe, og tale, skal der "input" til. Eksempelvis er det ikke muligt for et barn at lære at krybe (motor output), hvis barnets følesans (input) er ramt således, at barnet ikke kan føle sine arme og ben. Det er nødvendigt at skabe balance mellem barnets input og output.
Input
FHC arbejder med alle barnets sanser, dvs. synssans, hørelse, følesans, lugtesans, og smagssans. Da barnets sansemæssige niveau er afgørende for barnets udvikling, tester man altid hvilket niveau, barnet befinder sig på med hensyn til syn, hørelse, følesans, smagssans og lugtesans. Når man har testet, hvor barnet befinder sig, udvikles der et specielt program, der stimulerer hver enkelt af sanserne, idet målet er, at løfte niveauet op til alderssvarende. Mange hjerneskadede børn har eksempelvis problemer med at sanse kulde og varme. For at afhjælpe dette problem, kan et program bestå i at lade alle barnets dele af kroppen komme i berøring med kulde og varme mange gange om dagen. Herved stimuleres sansen til at reagere korrekt på kulde og varme.For så vidt angår immobile børn, består et FHC-program i at lære børnene, hvordan det føles at bevæge sig. Dette gøres ved at lave krydsmønsterøvelser med børnene (input). Herefter lægges børnene på en sliske, hvor de selv får mulighed for at prøve at bevæge sig (output).
Output
Funktionerne krybe, kravle, stå, gå, løbe, tale, samt brug af øvrige kropsdele, er alle resultat af de input, hjernen har modtaget, og kan omsætte til output.
Sociale kompetencer består eksempelvis i evnen til at kunne omgås andre, socialisere i form af leg med andre børn, og vise følelser. Det hjerneskadede barn lærer meget socialt ved blot at være omgivet af en række mennesker, som hjælper, forstår og respekterer det hjerneskadede barn. Træningen gør således i sig selv, at barnet i høj grad er omgivet af mennesker med empati, forståelse og indsigt i barnets stærke og svage sider. Træningen medfører som oftest, at det hjerneskadede barn får meget mere tid og samvær med sin familie, herunder særligt sine forældre, end før. Forældre, der hjemmetræner, ved, at det hjerneskadede barn skal opdrages ligesom dets raske søskende. Dette gør forældrene plads til efter behov, og forældrene implementerer således det sociale aspekt i barnets program. Det sociale aspekt stimuleres i høj grad også ved fx. leg og samvær med andre børn, ved at deltage i familiehøjtideligheder, samt i almindelig familiehygge i fritiden.