Skip to main content

Barn i Bevægelse

KidzPhoto 19 1

Hjemmetræning fra Barn i Bevægelse
er et dansk hjemmetræningsprogram, der handler om hverdagsrehabilitering, altså aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Deltagelse i meningsfyldte aktiviteter er med til at skabe udvikling, glæde, identitet og sundhed. Hverdagslivets opgaver er identitetsbekræftende; man er, hvad man gør. Formålet er at udvikle barnet til at blive den bedste version af sig selv. Helhedsorienteret betyder, at alle dagligdagens aktiviteter er tænkt ind som mulig træning. Barnet skal ikke tages væk fra sin dagligdag for at træne, men træningen skal foregå i dagligdagens kendte rammer. Træningen er mest effektfuld, når barnet ikke opdager, at han eller hun bliver trænet.

Hjemmetræning fra Barn i Bevægelse tager hensyn til familiens samlede trivsel, hvor der er fokus på hele familien, bl.a. de voksens behov for også at være ægtefælder/ kærester, forældre. Barnets tilknytning til familien og netværket, og søskendes dilemmaer, som søskende uden særlige behov til et barn med særlige behov

I Hjemmetræningen fra Barn i Bevægelse arbejdes der ud fra udvalgte metoder med terapeutiske og adaptive aktiviteter. Aktiviteter anvendes både som et pædagogisk og et terapeutisk middel i hjemmetræningen. For læring og udvikling sker, når barnet er engageret og motiveret så hjemmetræningen tager afsæt i hverdagens aktiviteter med udgangspunkt i, hvad der giver mening og skaber motivation for barnet og for familien. Alle metoderne i det Helhedsorienterede hjemmetræningsprogram fra Barn i Bevægelse er nødvendige, da synergien mellem de udvalgte metoder er vigtige for at sikre effekten og kvaliteten. Intensiteten og træningsmængden vil blive nøje afpasset, hvad barnet kan rumme og familiens hverdag, dette betyder også, at der ikke nødvendigvis vil blive trænet efter alle metoder samtidigt.

KidzPhoto 125 1


















Barn i Bevægelse
anvender aldrig kun én teori eller metode, da der arbejders med alle de parametre, som skaber et helt menneske. Børn med særlige behov hjælpes til udvikling med den teoretiske tilgang og de metoder, der møder dem, netop der hvor de er.

Det overordnede mål med Hjemmetræning fra Barn i Bevægelse er, at barnet tilegner sig færdigheder, som kan bruges fleksibelt, også når omgivelserne varierer. Denne fleksibilitet kræver et så naturligt læringsmiljø som muligt. Hjemmetræning fra Barn i Bevægelse udvikler barnets evne til at løse problemer og finde sine egne løsninger på hverdagens udfordringer.

 

De metoder, der kan benyttes til det helhedsorienterede hjemmetræningsprogram er:

  • Karlstadmodellen Sprog Stimuleringsmetode – Metoden fokuserer på barnets funktionsniveau indenfor 5 discipliner i sprog og kommunikationshierarkiet: pragmatik (den måde vi bruger sprog på), udtale, leksikon (ordforråd), grammatik og prosodi (sprogmelodi). Træningen tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Læs mere her hos Karlstad Me Now
  • iLs eller Integrated Listening System og SSP (Safe and Sound Protecol – er et lytteprogram, hvor hele hjernen involveres. Det sker med et specielt lytteudstyr, som barnet skal benytte 1 time hver dag i 1 – 10 uger, hvorefter der er en pause og forløbet kan gentages. iLs kombinere hørelsen, balancesystemet, muskelledsansen og synssansen, hvor programmet fremmer udviklingen i hjernen ved at kalibrere den rette mængde sanseindtryk til en given situation. Metoden egner sig til børn med udviklingsforstyrrelser på det sansemotoriske område. Målet med metoden er at barnet får forbedret sin sine motoriske færdigheder i dagligdagen. Læs mere hos Integrated Listening System
  • Feuerstein Medieret læring – er en træningsmetode, der retter sig mod at styrke barnets strategier for tænkning og indlæring. Der arbejdes ikke med specifikke faglige færdigheder, men med de bagvedliggende kognitive funktioner. Metoden egner sig til børn der har faglige og koncentrationsmæssige vanskeligheder. Målet med metoden er, at barnet kan udnytte sit akademiske potentiale optimalt. Metoden indebærer, at én af forældrene skal deltage i et kursus. Læs mere hos Feuerstein
  • Mitii kognitiv motorisk træning – er et onlinebaseret træningskoncept, til personer med motoriske og kognitive udfordringer. Træningen tilpasses barnets nærmeste udviklingszone og den justeres ugentligt online af hjemmetræningsvejlederen. Målet med metoden er at forbedre barnets motoriske og kognitive færdigheder, så han eller hun kan klare daglige funktioner selvstændigt. Læs mere hos Mitii
  • Wilbargers Therapressure Program – er et program, hvor der udarbejdes en sensorisk diæt, der bl.a. kan indebære børstning i en periode og andre specifikke sansestimulerende aktiviteter. Programmet er effektivt ved sanseforstyrrelser og reguleringsvanskelighede hos børn og unge. Målet med metoden er at barnet får forbedret sin kropsbevidsthed og sin kropskontrol. Læs mere hos Ergoterapeutforeningen
  • Kostvejledning – børn med særlige behov har ofte ikke en alderssvarende spisning, det kan være konsistensen eller smagen barnet grundet sine sanseforstyrrelser ikke kan klare, og derfor bliver barnets kost og ernæring ensidig. Kostvejledning til børn med særlige behov er velafprøvet metode både indenfor det etablerede sundhedssystem og i det mere alternative system. Målet med metoden er at barnets kost bliver optimeret så barnet kan bruge sine ressourcer på at udvikle sig fysisk, psykisk og socialt. Læs mere hos Flensholt - veje til sunde liv
  • Traditionelle ergo- og fysioterapeutiske metoder – er metoder der fremmer udvikling indenfor grov- og finmotorik, balance, koordination, rytme, sansebearbejdning og kognitive færdigheder. Metoderne benytter også træning i brug af hjælpemidler og særlige behandlings og træningsredskaber som træningshest, tandemcykel, kugledyne m.m. Fritidsaktiviteter, der kan understøtte træningen, kan også indgå i træningen. Målet med metoden er at barnet bliver aktiv og selvhjulpen i sin egen hverdag. Læs mere hos Ergoterapeutforeningen

 

Hjemmetræningen fra Barn i Bevægelse er baseret på erfaringer, der viser, at tiltag, som gradvist implementeres i nærmiljøet, har en blivende effekt. Der arbejdes derfor målrettet med guidning og træning i barnets naturlige omgivelser. Hjemmetræningen fra Barn i Bevægelse klæder forældrene og øvrige personer i barnets netværk på med nødvendig viden, redskaber og forståelse til at fortsætte den udviklingsstøttende tilgang selv efter afsluttet træning.

Da Hjemmetræningsprogrammet fra Barn i Bevægelse er individuelt tilpasset barnet betyder det også, at det altid tager afsæt i Best Practice – erfaringer, der understøtter de metoder, som antages at give den største effekt på det givne tidspunkt.

Ved Hjemmetræning fra Barn i Bevægelse kan der benyttes en webbaseret dagbog som praktisk dokumentationsredskab. Gennemførelsen af den daglige og ugentlige træning kan noteres, og der kan blive lagt videoer af træning og dagligdagssituationer ind. Effekten af træningen til brug ved tilsyn kan blive dokumenteret eksempelvis ved Movement ABC, TVPS, MPVT, Bayley, ADL vurdering og interviews med forældrene om barnets funktionsniveau i dagligdagen.

Barn i Bevægelses terapeuter og andre fagpersoner hjælper med det nødvendige supervision, coaching, papirarbejde, ansøgning, tilsyn m.m. i det omfang det er nødvendigt og forældrene ønsker det.

Læs mere her

logo barn i bevaegelse